BEK 543/2017 Art. 9
Ansøgning om godkendelse af assessor til en konkret ændring
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender assessorer til en konkret ændring. Assessorer skal opfylde og overholde §§ 2-8 i denne bekendtgørelse for at blive godkendt.
Stk. 2. Ansøgning om godkendelse af assessor til en konkret ændring skal ske ved brug af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet findes på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Ansøgning om godkendelse af assessor til en konkret ændring skal vedlægges: 1) et udfyldt ansøgningsskema, 2) en foreløbig systemdefinition, 3) dokumentation for, at assessor har kvalifikationer inden for det eller de områder, der ønskes godkendelse til, 4) erklæring fra assessor om, at assessor opfylder og overholder kravene i §§ 2-3 og §§ 6-8 i denne bekendtgørelse, og 5) erklæring fra assessor om, at den foreløbige systemdefinition er tilstrækkelig til at påbegynde assessering.