BEK 284/2017 · Bekendtgørelse om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler
BEK 284/2017 Art. 5
Krav til arealer, lokaler og inventar m.v.
Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige arealer og lokaler i fast ejendom i Danmark. Skolen skal desuden råde over egnet og tilstrækkeligt udstyr og inventar.
Stk. 2. Skolen skal eje bygninger med mindst følgende arealer og lokaler: Undervisningslokaler, elevværelser, kostforplejnings- og opholdsarealer og toilet- og badeforhold, der svarer til antallet af elevsengepladser og den planlagte undervisning. Skolen kan dog leje specielle faglokaler, f.eks. idrætsfaciliteter og fysiklokaler. Skolen skal desuden eje to familieboliger til forstander, viceforstander, afdelingsleder og fastansatte lærere.
Stk. 3. Elevværelser og boliger skal ligge i umiddelbar tilknytning til undervisnings-, kostforplejnings- og opholdsarealerne.