Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 273/2017 · Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer (løggildur grannskoðari) som underskrivende revisor på Færøerne for færøske kreditinstitutter

BEK 273/2017 Art. 1

Van krachtOfficiële tekst

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for statsautoriserede revisorer (løggildur grannskoðari), som er godkendt af Skráseting Føroya, jf. § 3 og § 10 stk. 1 i Løgtingslóg um góðkendar grannskoðarar og grannskoðanarvirkir, og som er valgt som underskrivende revisor for pengeinstitutter, jf. § 5 stk. 1, nr. 1, litra a, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

Stk. 2. De i stk. 1 omfattede virksomheder benævnes herefter »virksomheden«.

Stk. 3. Den eller de statsautoriserede revisorer, der vælges som revisor til at påtegne årsrapporten for virksomheden, skal være certificeret af Finanstilsynet i henhold til denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Vælges et revisionsfirma som revisor for virksomheden, skal revisionsfirmaet i forbindelse med valget udpege en eller flere certificerede revisorer til at påtegne årsrapporten.

Stk. 5. Statsautoriserede revisorer, der er certificeret i Danmark efter bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer, kan ligeledes vælges som underskrivende revisor for de i § 1, stk. 1 nævnte virksomheder.

Stk. 6. Såfremt virksomheden har aktiviteter i Danmark, skal virksomheden vælge mindst én statsautoriseret revisor, der er certificeret i henhold til bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer.