Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 263/2017 · Bekendtgørelse for Grønland om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

BEK 263/2017 Art. 146

Virksomhedsovertagelser og fusioner m.v.

Van krachtOfficiële tekst

Hvis to virksomheder, der enten fusionerer eller etablerer et koncernforhold, begge er underlagt samme modervirksomhed i et koncernforhold eller i øvrigt er underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan fusionen eller koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. stk. 3.

Stk. 2. Sammenlægningsmetoden kan i øvrigt efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendes i forbindelse med virksomhedsovertagelser eller fusioner, der udelukkende involverer sparekasser og andelskasser.

Stk. 3. Efter sammenlægningsmetoden aflægges regnskabet henholdsvis koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af eventuelt kontant vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i den overtagne virksomhed tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.