Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 261/2017 · Bekendtgørelse for Grønland om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

BEK 261/2017 Art. 16

Risikostyring og compliance

Van krachtOfficiële tekst

Direktionen skal sikre, at virksomheden har en risikostyringsfunktion og en risikoansvarlig, jf. bilag 7. Direktionen skal sikre, at risikostyringsfunktionen i nødvendigt omfang kan rette henvendelse og rapportere direkte til bestyrelsen uafhængigt af direktionen, og at risikostyringsfunktionen kan give udtryk for betænkeligheder og advare bestyrelsen i de tilfælde, hvor specifikke risikoudviklinger påvirker eller kan påvirke virksomheden, uden at dette berører det ansvar, som bestyrelsen har, jf. § 70 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Grønland ved lov.

Stk. 2. Afskedigelse af den risikoansvarlige kræver bestyrelsens forudgående godkendelse.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på en finansiel holdingvirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, som ikke er en finansiel virksomhed.