Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 252/2017 · Bekendtgørelse om støtte m.v. til inklusionsboliger for psykisk og socialt sårbare personer

BEK 252/2017 Art. 1

Van krachtOfficiële tekst

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan give tilsagn om støtte til inklusionsboliger, der etableres i almene familieboliger. Støtten ydes efter ansøgning fra en almen boligorganisation i forening med kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Der kan ydes støtte efter stk. 1 inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år.

Stk. 3. Støtten efter stk. 1 kan ydes som: 1) Tilskud til ombygning eller indretning forud for ibrugtagningen som inklusionsboliger. 2) Løbende tilskud til nedsættelse af huslejen i den pågældende bolig. 3) Løbende tilskud til sociale støttefunktioner. 4) Refusion af kommunens tab på garantier for fraflytningsudgifter.

Stk. 4. Støtte efter stk. 3, nr. 1, ydes som et engangstilskud, når en begrænset ombygning eller indretning er nødvendig for at gøre boligerne mere egnede som inklusionsboliger. Støtten ydes til den almene boligafdeling.

Stk. 5. Tilskud efter stk. 3, nr. 2, ydes med et beløb, der nedbringer huslejen til et niveau, der er passende i forhold til målgruppens betalingsevne. Tilskuddet kan dog på årsbasis i 2016-prisniveau højst udgøre 181 kr. pr. m 2 bruttoetageareal og gennemsnitligt højst 12.000 kr. pr. bolig. For boliger med tilsagn i 2017 og efterfølgende finansår reguleres disse beløb en gang årligt den 1. januar, første gang den 1. januar 2017, med stigningen i nettoprisindekset over en 12 måneders periode sluttende i september måned det foregående år.

Stk. 6. Det fastsatte tilskud reguleres en gang årligt den 1. januar med stigningen i nettoprisindekset, opgjort for en 12 måneders periode sluttende i maj måned det foregående år, og ydes i op til 15 år efter inklusionsboligprojektets påbegyndelse. Støtten gives kun til boliger, der er udlejet som inklusionsboliger, og ydes til den almene boligafdeling.

Stk. 7. Tilskud efter stk. 3, nr. 3, ydes til gennemførelse af sociale støttefunktioner for inklusionsboligernes beboere. Tilskuddet dækker udgifterne til løn til sociale viceværter og til andre omkostninger i forbindelse med de sociale støttefunktioner, jf. § 9. Støtten ydes til den almene boligorganisation. Der kan ikke gives tilskud til sociale støttefunktioner, der leveres af kommunen.

Stk. 8. Støtten efter stk. 7 reguleres en gang årligt den 1. januar med stigningen i lønindekset for virksomheder og organisationer for 3. kvartal fra 2 år før det aktuelle støtteår til året før støtteåret og ydes i op til 15 år efter inklusionsboligprojektets påbegyndelse.

Stk. 9. Refusion efter stk. 3, nr. 4, ydes på grundlag af kommunens faktisk afholdte udgifter. Refusion kan ydes for tab ved fraflytninger sket inden for inklusionsboligprojektets løbetid og kan højst dække 75 pct. af hvert konstateret tab. Refusion er dog betinget af, at udgifterne kan dækkes af den andel af tilsagnsbeløbet, der samlet er hensat hertil i de enkelte tilsagnsår.