BEK 132/2017 Art. 2

Privatpersoner, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal betale et gebyr til Nævnenes Hus for behandling af en klage ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 18, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Stk. 2. Et indbetalt klagegebyr tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Miljø‌- og Fødevareklagenævnets kompetence.

Stk. 3. Hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke efter stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan beslutte at tilbagebetale gebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 5. Gebyret tilbagebetales dog ikke efter stk. 4, hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod tilbagebetaling, f. eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring .

Stk. 6. Spørgsmål om betaling og tilbagebetaling af gebyr afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.