BEK 1616/2016 Art. 1
I medfør af § 2, stk. 6, i lov nr. 715 af 25. juni 2014 for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt reguleres de i lovens § 2, stk. 1-3, nævnte beløb fra og med 2015 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.
Stk. 2. Satsreguleringsprocenten for 2017 udgør 2,0, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1135 af 29. august 2016 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2017.