Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1607/2016 · Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant

BEK 1607/2016 Art. 3

Godkendelse som adoptant

Van krachtOfficiële tekst

Ansøgning om godkendelse som adoptant indgives til Rigsombudsmanden på en blanket, der er godkendt af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen.

Stk. 2. En ansøgning om godkendelse som adoptant vedhæftes eller vedlægges de erklæringer, dokumenter m.v., der er nævnt i ansøgningen. Dokumenter udstedt af danske og færøske myndigheder kan vedhæftes eller vedlægges i kopi. Udenlandske erklæringer, attester, domsudskrifter m.v. og eventuelle oversættelser heraf, jf. § 5, skal indgives til Rigsombudsmanden i original. Til brug for en ansøgning om fremmedadoption skal der desuden vedhæftes eller vedlægges en helbredsattest, der er udstedt af ansøgerens sædvanlige læge på en blanket, der er godkendt af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen. Hvis en anden læge udsteder attesten, skal ansøgeren give en fyldestgørende grund herfor. Helbredsattesten må ved ansøgningens indgivelse ikke være mere end 3 måneder gammel.

Stk. 3. Ansøgningen anses først for indgivet, når Rigsombudsmanden har modtaget de erklæringer, dokumenter m.v., som er nævnt i ansøgningen.

Stk. 4. Ægtepar indgiver ansøgningen i fællesskab. Dette gælder dog ikke, hvis ægtefællen befinder sig i en af de tilstande, der er nævnt i anordningens § 5, stk. 1.