Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1512/2016 · Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr i skibe m.v.

BEK 1512/2016 Art. 2

Van krachtOfficiële tekst

Bestemmelserne i kapitlerne I, II-1 (A-E), II-2 og III-XIV er i det væsentlige udformet på baggrund af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 med senere ændringer og tilhørende protokoller samt Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/25/EF.

Stk. 2. Kapitel II-5 A er udformet på baggrund af den internationale konvention om lastelinier af 5. april 1966 (ILLC 66) med tilhørende protokol af 1988 og anneks B til denne protokol. Kapitel II-5 N indeholder regler, som udfylder eller udbygger konventionen og protokollen af 1988 samt regler for skibe med en længde under 24 meter.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel II-3 om opholdsrum m.v. samt kapitel XIV om søfarendes arbejds- og levevilkår gennemfører den internationale konvention om søfarendes arbejdsforhold, 2006.

Stk. 4. Bestemmelserne i kapitel XIII gennemfører IMO's auditordning for medlemsstaterne. 2) For EU medlemslandene er principperne tillige fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater med senere ændringer.

Stk. 5. Bestemmelserne i kapitel XIV gennemfører de internationale sikkerhedsforanstaltninger for skibe i polare farvande.

Stk. 6. Kapitel XXI, XXII, XXIII, XXIV, XXV og XXVI indeholder en række bestemmelser, som gennemfører de dele af den internationale konvention om forebyggelse mod forurening fra skibe, MARPOL 73/78 med tilhørende protokol af 1997, som falder inden for lov om sikkerhed til søs’ område. Disse bestemmelser er markeret med et ”S”. I de nævnte kapitler indgår tillige en oversættelse af den del af konventionen, som alene vedrører lov om beskyttelse af havmiljøet. Denne oversættelse er for de enkelte regler markeret med et ”M”. Disse bestemmelser er alene medtaget af informative grunde. De regler, som gennemfører disse dele af konventionen i dansk ret, udstedes af miljøministeren inden for rammerne af lov om beskyttelse af havmiljøet. Enkelte af konventionens regler vedrører forhold, der ligger såvel inden for lov om sikkerhed til søs som inden for lov om beskyttelse af havmiljøet. De bestemmelser i de nævnte kapitler, som inden for lov om sikkerhed til søs’ område gennemfører regler i konventionen, er markeret med ”S/M”.

Stk. 7. Danske regler, som udfylder eller udbygger konventionsbestemmelserne i SOLAS, ILLC 66 og MARPOL, samt danske regler, der særligt retter sig mod mindre lastskibe og fritidsfartøjer, er trykt i kursiv.