Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1441/2016 · Bekendtgørelse om en ordning for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer

BEK 1441/2016 Art. 6

Risikoafdækningsordningen

Van krachtOfficiële tekst

Reservoirrisikodækningen giver delvis dækning af boreomkostningerne i de tilfælde, hvor den første eller anden geotermibrønd i et projekt ikke yder som forventet ifølge ydelsesforventningerne til projektet. Dækningen kan kun tegnes sammen med borerisiko- og totalskadedækningen, men kan udbetales, uanset om rettighedshaveren efter prøvepumpningen beslutter at fortsætte eller indstille projektet.

Stk. 2. For at reservoirrisikodækningen kan udløses, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Der er foretaget en prøvepumpning af brønden i henhold til Rådets vejledning. 2) Den beregnede ydelsesgrad for det pågældende reservoir er mindre end 70 %. 3) Rettighedshaveren har skriftligt anmodet Rådet om reservoirrisikodækning senest 4 uger efter prøvepumpningens afslutning.

Stk. 3. Reservoirdækningen omfatter det primære reservoir, men hvis det efter prøvepumpningen har en ydelsesgrad på mindre end 70 %, eller hvis reservoiret ikke eksisterer, kan rettighedshaveren fortsætte med brøndarbejdet og foretage en udbygning og prøvepumpning af et evt. sekundært reservoir. Ydelsesgraden for det sekundære reservoir beregnes som den målte ydelsesfaktor for det sekundære reservoir i procent af den forventede ydelsesfaktor for det primære reservoir. Hvis ydelsesgraden også i dette tilfælde er mindre end 70 %, vil rettighedshaveren være berettiget til dækning under reservoirrisikodækningen.

Stk. 4. Dækningsomfanget fastsættes ud fra ydelsesgraden for de prøvepumpede reservoirer.

Stk. 5. Beregningen af dækning efter denne ordning fastlægges i Rådets vejledning jf. § 8.

Stk. 6. Dækningen kan ikke overstige risikoafdækningsordningens likvide beholdning på anmeldelsestidspunktet.