BEK 1402/2016 Art. 16
Videregivelse af oplysninger til private m.v.
Oplysninger fra afgørelsesdelen kan videregives, når den, oplysningerne angår, har givet samtykke.
Stk. 2. Samtykke skal meddeles skriftligt og skal indeholde oplysning om, 1) hvilke typer oplysninger der må videregives, 2) hvem oplysningerne må videregives til, og 3) hvorledes oplysningerne må anvendes af den angivne modtager.
Stk. 3. Samtykke bortfalder senest efter et års forløb.
Stk. 4. Videregivelse af oplysninger efter denne bestemmelse kan kun omfatte de oplysninger, der er anført i § 11.