Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1358/2016 · Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber

BEK 1358/2016 Art. 15

Opgørelse af hybrid kernekapital i fondsmæglerselskaber

Van krachtOfficiële tekst

Det skal fremgå af aftalen om den hybride kernekapital, at den alene må indløses på fondsmæglerselskabets initiativ med Finanstilsynets tilladelse og tidligst fem år efter indbetalingen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan det fremgå af aftalen, at hybrid kernekapital, med Finanstilsynets tilladelse, kan indløses tidligere end fem år efter indbetalingen i tilfælde af en ændring i den skattemæssige eller solvensmæssige behandling af det pågældende instrument.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan det fremgå af aftalen, at hybrid kernekapital, med Finanstilsynets tilladelse, kan indløses tidligere end fem år efter indbetalingen, såfremt den erstattes af indbetalt kernekapital af mindst samme kvalitet.

Stk. 4. Uanset stk. 1 kan det fremgå af aftalen, at fondsmæglerselskabet, med Finanstilsynets tilladelse, til enhver tid kan erhverve egen hybrid kernekapital til eje på op til 3 pct. af den samlede udstedte kapital, såfremt erhvervelsen sker med henblik på videresalg. Egen hybrid kernekapital må dog maksimalt udgøre 10 pct. af en enkelt udstedelse.