Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1006/2016 · Bekendtgørelse om tilskud til udvikling og videnoverførsel inden for den primære jordbrugssektor

BEK 1006/2016 Art. 9

Administration

Van krachtOfficiële tekst

Ved prioriteringen af udviklingsprojekter og pilotprojekter, jf. kapitel 5, om klima, natur og miljø, økologi eller dyrevelfærd, jf. § 1, nr. 1, 2, og 3, lægger NaturErhvervstyrelsen vægt på den økonomiske effekt af projektet, jf. bilag 1, 2, 3 og 4 og projektets nyhedsværdi.

Stk. 2. Ved beregning af den økonomiske effekt af projektet, jf. stk. 1, skal der anvendes de fastsatte referenceværdier, jf. bilag 4, for landbrugets forskellige driftsgrene og driftsformer.

Stk. 3. Prioritering foretages pr. indsatsområde, jf. § 1, nr. 1, 2 og 3, på baggrund af et pointsystem, jf. stk. 4-7. For at være tilskudsberettiget skal et projekt have minimum 1 point efter vægtning, jf. stk. 6, og ingen af kriterierne, jf. stk. 1, må score 0 point.

Stk. 4. Ansøgninger, hvor værdien af den økonomiske effekt af projektet ligger i intervallet mellem 0 til og med 0,99 pct., tildeles 0 point. Ansøgninger, hvor værdien af den økonomiske effekt af projektet ligger i intervallet gående fra 1 til og med 4,99 pct., tildeles 1 point. Ansøgninger, hvor værdien af den økonomiske effekt af projektet ligger i intervallet gående fra 5,00 til og med 9,99 pct., tildeles 2 point. Ansøgninger, hvor værdien af den økonomiske effekt af projektet ligger i intervallet gående fra 10,00 til og med 29,99 pct., tildeles 3 point. Ansøgninger, hvor værdien af den økonomiske effekt af projektet er mindst 30 pct., tildeles 4 point.

Stk. 5. Ansøgninger, med en nyhedsværdi som omfatter enkelte virksomheder inden for delsektoren/driftsgrenen, tildeles 0 point. Ansøgninger, med en nyhedsværdi som omfatter hele delsektoren/driftsgrenen, tildeles 1 point. Ansøgninger, der omfatter hele den primære jordbrugssektor i Danmark, tildeles 2 point. Ansøgninger, der omfatter den primære jordbrugssektor på internationalt plan, tildeles 3 point.

Stk. 6. Vægtningsfaktoren mellem de to prioriteringskriterier er 0,8 for den økonomiske effekt af projektet og 0,2 for nyhedsværdi, jf. stk. 4 og 5.

Stk. 7. I tilfælde af lighed mellem ansøgninger i forhold til vægtet point, jf. stk. 3-6, prioriteres ansøgninger med højest økonomisk effekt.

Stk. 8. Ved prioritering af udviklingsprojekter og pilotprojekter, jf. kapitel 5, om biodiversitet i det intensivt drevne landbrug, jf. § 1, nr. 4, lægger NaturErhvervstyrelsen vægt på omkostningseffektivitet, jf. bilag 5, og projektets nyhedsværdi. Den samarbejdende primær jordbrugsproducent og eventuelle værtsbedrifter skal have en bedrift på mindst 100 hektar, og projektet skal som minimum omhandle et af nedenstående fokusområder, der hvert tildeles 1 point og indgår i beregning af omkostningseffektivitet, jf. bilag 5: 1) Blomsterstriber. 2) Barjordsstriber. 3) Fodpose. 4) Insektvold. 5) Lærkepletter. 6) Tilhørende naturtiltag på brak/MFO brak. 7) Udyrkede hjørner, striber og lign. på en dyrket mark. 8) Bi- og vildtvenlige beplantninger. 9) Faunafremmende plantedække. 10) Andre tiltag som kan gavne biodiversiteten i det intensive landbrugsland.

Stk. 9. Prioritering foretages for indsatsområdet, jf. § 1, nr. 4, på baggrund af et pointsystem, jf. stk. 10-13. For at være tilskudsberettiget skal et projekt have minimum 1 point efter vægtning, jf. stk. 12, og ingen af kriterierne jf. stk. 8, må score 0 point.

Stk. 10. Ansøgninger, med en omkostningseffektivitet der er lavere end 2, tildeles 0 point. Ansøgninger, med en omkostningseffektivitet mellem 2-3, tildeles 1 point. Ansøgninger med en omkostningseffektivitet mellem 4-5, tildeles 2 point. Ansøgninger, med en omkostningseffektivitet over 6, tildeles 3 point.

Stk. 11. Ansøgninger, med en nyhedsværdi som omfatter enkelte virksomheder inden for delsektoren/driftsgrenen, tildeles 0 point. Ansøgninger, med en nyhedsværdi som omfatter hele delsektoren/driftsgrenen, tildeles 1 point. Ansøgninger, med en nyhedsværdi som omfatter hele den primære jordbrugssektor i Danmark, tildeles 2 point. Ansøgninger, med en nyhedsværdi som omfatter den primære jordbrugssektor på internationalt plan, tildeles 3 point.

Stk. 12. Vægtningsfaktoren mellem de to prioriteringskriterier er 0,8 for omkostningseffektivitet og 0,2 for nyhedsværdi, jf. stk. stk. 10 og 11.

Stk. 13. I tilfælde af pointlighed, jf. stk. 9-12, vil den beregnede omkostningseffektivitet være den afgørende faktor for prioriteringen. I tilfælde af fortsat pointlighed, vil nyhedsværdi være den afgørende faktor for prioriteringen.

Stk. 14. Ved prioritering af udviklingsprojekter og pilotprojekter, jf. kapitel 5, om MRSA, jf. § 1, nr. 5, lægger NaturErhvervstyrelsen vægt på omkostningseffektivitet, jf. bilag 6 og projektets nyhedsværdi.

Stk. 15. Projektet skal som minimum omhandle et af nedenstående fokusområder, der hvert tildeles 1 point og indgår i beregning af omkostningseffektivitet, jf. bilag 6: 1) Bedste praksis vedr. anvendelse af antibiotika. 2) Alternativer til antibiotika. 3) Vaccination. 4) Fravænning. 5) Hygiejne, smittebeskyttelse og management. 6) Sanering. 7) Smitteveje under danske forhold.

Stk. 16. Prioritering foretages for indsatsområdet, jf. § 1, nr. 5, på baggrund af et pointsystem, jf. stk. 17-20. For at være tilskudsberettiget skal et projekt have minimum 1 point efter vægtning, jf. stk. 19 og ingen af kriterierne, jf. stk. 14, må score 0 point.

Stk. 17. Ansøgninger, med en omkostningseffektivitet der er 1,4 eller lavere, tildeles 0 point. Ansøgninger, med en omkostningseffektivitet mellem 1,5-10, tildeles 1 point. Ansøgninger, med en omkostningseffektivitet mellem 11-20, tildeles 2 point. Ansøgninger med en omkostningseffektivitet over 21 tildeles 3 point.

Stk. 18. Ansøgninger, med en nyhedsværdi som omfatter enkelte virksomheder inden for delsektoren/driftsgrenen, tildeles 0 point. Ansøgninger, med en nyhedsværdi som omfatter hele delsektoren/driftsgrenen, tildeles 1 point. Ansøgninger, der omfatter hele den primære jordbrugssektor i Danmark, tildeles 2 point. A,nsøgninger der omfatter den primære jordbrugssektor på internationalt plan, tildeles 3 point.

Stk. 19. Vægtningsfaktoren mellem de to prioriteringskriterier vil være 0,8 for omkostningseffektivitet og 0,2 for nyhedsværdi, jf. stk. 17 og 18.

Stk. 20. I tilfælde af pointlighed, jf. stk. 16-19, vil den beregnede omkostningseffektivitet være den afgørende faktor. I tilfælde af fortsat pointlighed, vil nyhedsværdi være den afgørende faktor.