BEK 987/2016 · Bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse
BEK 987/2016 Art. 2
Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf. § 5.
Stk. 2. En effektiv karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra VEU-godtgørelse og feriedagpenge, falder bort for et antal timer, hvor medlemmet ellers ville have ret til ydelser fra a-kassen.
Stk. 3. En effektiv karantæne træder i kraft fra det tidspunkt, hvor a-kassen har truffet en afgørelse, som er meddelt medlemmet.
Stk. 4. Er en karantæne ikke udstået senest 2 år efter, den er trådt i kraft, bortfalder den.
Stk. 5. Er et medlem pålagt flere karantæner i medfør af §§ 4 og 6, skal den karantæne, der forældes først, afvikles først. En karantæne efter §§ 4 og 6 kan ikke afvikles i perioder, hvor et medlem afvikler karantæne fastsat efter lovens § 63, stk. 5, eller § 78, stk. 6.