BEK 894/2016 Art. 9
Kommunalbestyrelsen vedtager senest den 22. oktober 2015 en endelig risikostyringsplan.
Stk. 2. Senest den 22. oktober 2021 skal risikoplanen efter stk.1 revideres og ajourføres. Herefter skal den revideres og ajourføres hvert 6. år.
Stk. 3. Den endeligt vedtagne risikostyringsplan skal offentliggøres. Ved offentliggørelse skal der gives klagevejledning samt oplysning om klagefrist.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sender den vedtagne risikostyringsplan til Kystdirektoratet.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan efter godkendelse fra Kystdirektoratet beslutte at anvende risikostyringsplaner for oversvømmelser, der er udarbejdet før 22. december 2010, hvis indholdet af disse planer svarer til vilkårene i bekendtgørelsens bilag 2.