Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 849/2016 · Bekendtgørelse om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ

BEK 849/2016 Art. 8

Strafbestemmelser

Van krachtOfficiële tekst

Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse meddelt i henhold til forordningerne, loven eller denne bekendtgørelse, 2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at give oplysninger, der er påkrævet i denne bekendtgørelse, 3) undlader at meddele oplysninger på det angivne tidspunkt efter § 4, eller 4) undlader at efterkomme forbud eller påbud udstedt efter § 6.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på de interesser, som forordningerne tilsigter at beskytte, eller fremkaldt fare derfor, eller 2) opnået eller tilsigtet økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.