Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 834/2016 · Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

BEK 834/2016 Art. 7

Anlæg med digeanlæg til afvanding og bevanding

Van krachtOfficiële tekst

Vandløbsmyndigheden kan træffe beslutning om oprettelse eller ændring af offentlige pumpelag.

Stk. 2. Vandløbsmyndigheden fastsætter, hvilke områder der skal høre under pumpelaget, og udfærdiger en vedtægt for laget.

Stk. 3. Vedtægten skal indeholde 1) pumpelagets navn og hjemsted, 2) en beskrivelse af pumpelagets anlæg, 3) en fortegnelse over de arealer, der henhører under og er bidragspligtige til pumpelaget, og det forhold, i hvilket de skal bidrage, 4) en fortegnelse over eventuelle andre bidragspligtige arealer, 5) bestemmelse om drift, benyttelse og vedligeholdelse af anlægget og angivelse af de pumpelaget påhvilende særlige forpligtelser over for tredjemand, 6) bestemmelser om indkaldelse af generalforsamlinger samt tiden for den ordinære generalforsamling, om generalforsamlingens myndighed og stemmerettens udøvelse på generalforsamlinger under rimelig hensyntagen til de økonomiske interesser samt om behandling af forslag på generalforsamlinger, herunder om ændringer i vedtægten, og om pumpelagets eventuelle opløsning, 7) bestemmelser om sammensætningen af bestyrelsen, hvortil vandløbsmyndigheden kan vælge et medlem, mens de øvrige medlemmer vælges af generalforsamlingen, 8) bestemmelser om regnskabets førelse, dets revision og decision, og 9) bestemmelser om medlemmernes indtræden og udtræden.

Stk. 4. Vandløbsmyndigheden lader vedtægten tinglyse på de ejendomme, der er medlem af laget, og på de ejendomme, der i øvrigt yder bidrag til laget. Det samme gælder i fornødent omfang ved ændringer i vedtægten.