BEK 834/2016 · Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.
BEK 834/2016 Art. 21
Gebyr
Vandløbsmyndigheden kan for behandlingen af sager efter kapitel 2-4 opkræve et gebyr på ikke over 2 pct. af anlægsudgiften, jfr. § 12, stk. 1, nr. 4, dog mindst 3.000 kr. Såfremt anlægsarbejderne gennemføres, henregnes gebyret til anlægsudgiften.
Stk. 2. Gebyret forfalder til betaling, når sagen fremmes efter § 15.
Stk. 3. Vandløbsmyndigheden kan undlade at opkræve gebyr for behandlingen af sager efter § 5, § 6 og § 9.
Stk. 4. Mindstegebyret nævnt i stk. 1 er gældende fra 1. oktober 1983 og reguleres hvert årsskifte på grundlag af det senest offentliggjorte nettoprisindeks i medfør af lov om beregning af et nettoprisindeks.