Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 823/2016 · Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017

BEK 823/2016 Art. 4

Van krachtOfficiële tekst

Ved opgørelse af det strukturelt betingede udgiftsbehov for de regionale udviklingsopgaver indgår følgende kriterier: 1) Antal indbyggere uden for bymæssig bebyggelse eller i byer med op til 1.000 indbyggere, opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i beregningsåret. 2) Gennemsnitlig rejsetid til 18.000 indbyggere ganget med antallet af indbyggere opgøres efter § 3, nr. 9. 3) Antal ledige 20-59-årige opgjort af Danmarks Statistik som antal 20-59 årige i arbejdsstyrken, der er berørt af ledighed i året før beregningsåret. Der benyttes nettoledigheden. 4) Antal personer i arbejdsstyrken uden videregående uddannelse opgjort af Danmarks Statistik. Populationen opgøres pr. 1. januar i året før beregningsåret, hvor arbejdsmarkedstilknytning ultimo november to år før beregningsåret enten er beskæftigede eller arbejdsløs, og hvor højeste uddannelsesniveau er grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, adgangsgivende uddannelsesforløb eller uoplyst. Uddannelsesoplysninger er pr. 1. oktober to år før beregningsåret. 5) Antal 20-59-årige lønmodtagere med forudsatte færdigheder på grundniveau opgjort af Danmarks Statistik. Populationen og arbejdsmarkedstilknytning opgøres ultimo november to år før beregningsåret. 6) Antal biler pr. kilometer vej opgøres ud fra Danmarks Statistiks opgørelse af antallet af biler i de enkelte kommuner pr. 1. januar i beregningsåret og en opgørelse fra Vejdirektoratet over vejlængderne opgjort pr. 1. januar i beregningsåret. 7) Antal personer med mere end 12 kilometer mellem arbejdssted og bopæl eller med arbejdssted i en anden kommune end bopælskommunen er opgjort af Danmarks Statistik. Opgørelsen er baseret på oplysninger om arbejdssted og bopæl ultimo november to år før beregningsåret. 8) Antal kilometer privatbanespor pr. 1. januar i beregningsåret opgøres på grundlag af en opgørelse foretaget af Transport- og Bygningsministeriet.