Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 786/2016 · Bekendtgørelse for Grønland om forældremyndighed m.v.

BEK 786/2016 Art. 11

Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling

Van krachtOfficiële tekst

Der må ikke til brug for Rigsombudsmandens afgørelse af en sag indhentes oplysninger, som forældrene eller barnet har givet under rådgivning eller konfliktmægling. Sådanne oplysninger må heller ikke af den børnesagkyndige eller mægleren videregives til brug for afgørelsen, jf. dog stk. 2. Internt arbejdsmateriale vedrørende sådanne oplysninger må heller ikke udleveres til forældrene eller barnet, medmindre dette følger af anden lovgivning.

Stk. 2. Når konfliktmægling eller rådgivning er afsluttet, skal mægleren eller den børnesagkyndige orientere sagsbehandleren hos Rigsombudsmanden om, hvorvidt der er opnået enighed, eller om Rigsombudsmanden skal fortsætte sagsbehandlingen.

Stk. 3. Hvis forældrene eller barnet giver samtykke til, at oplysninger om den pågældende indhentes eller videregives fra rådgivningen, gælder stk. 1 ikke.

Stk. 4. Forældrene kan anmode sagsbehandleren hos Rigsombudsmanden om at deltage i rådgivningen. Hvis sagsbehandleren deltager, gælder stk. 1 ikke.

Stk. 5. Rigsombudsmanden kan vejlede forældrene om muligheden for at aftale, at der på baggrund af rådgivningen udarbejdes en sagkyndig udtalelse til brug for sagens videre behandling.

Stk. 6. Er forældrene enige herom, kan de anmode om, at en skriftlig aftale indgået under konfliktmæglingen videregives til sagsbehandleren hos Rigsombudsmanden.