Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 752/2016 · Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocover på deponeringsanlæg og lossepladser

BEK 752/2016 Art. 2

Bekendtgørelsens område og definitioner

Van krachtOfficiële tekst

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Ansøger: Region på vegne af ejer af nedlukkede lossepladser, der er kortlagt efter jordforureningsloven, eller ejer af deponeringsanlæg eller losseplads. 2) Baselineundersøgelse: En undersøgelse, som udføres på deponeringsanlægget eller lossepladsen for at vurdere potentialet for etablering af et biocoversystem og med henblik på at udarbejde en projektbeskrivelse til ansøgning om et biocoverprojekt. Baselineundersøgelsen fastlægger den samlede metanemission via to totalmålinger, samt emissionsmønstret gennem en overfladescreening. 3) Biocover: System til reduktion af metanemission fra et deponeringsanlæg eller en losseplads, som baserer sig på biologisk metanoxidation ved hjælp af kompost eller tilsvarende materiale, der understøtter metanoxiderende mikroorganismer. 4) Biocoverprojekt: Det samlede projekt efter baselineundersøgelsen, herunder detailprojektering, etablering af biocoversystem, opfølgende måling, eventuel udbedring, monitering og eventuel vedligeholdelse indtil sidste tilskudsdækkede monitering, 5) Deponeringsanlæg: Som defineret i bekendtgørelse om deponeringsanlæg. 6) Losseplads: En samlebetegnelse for lossepladser, deponier, fyldpladser, affaldsdepoter eller lignende anlæg, som ikke er omfattet af definitionen af deponeringsanlæg. 7) Metanoxidationsmateriale: Materiale, for eksempel kompost, der skal understøtte biologisk metanoxidation i biocoversystemet. 8) Metanoxidationspotentiale: Metanoxidationsmaterialets potentiale til at understøtte biologisk metanoxidation. 9) Monitering: Bestemmelse af den samlede metanemission fra deponeringsanlægget eller lossepladsen ved udførelse af en totalmåling. 10) Opfølgende måling: Bestemmelse af metanemissionen fra deponeringsanlægget eller lossepladsen efter etablering af biocover, ved udførelse af en totalmåling og en overfladescreening. 11) Overfladescreening: En kortlægning af deponeringsanlæggets eller lossepladsens metanemission med en metode, som måler metanemissionens fordeling over den relevante del af deponeringsanlæggets eller lossepladsens overflade og installationer. 12) Totalmåling: Måling af den totale metanemission med en metode, som fra afstand integrerer den samlede metanemission fra den relevante del af deponeringsanlægget eller lossepladsen. 13) Udbedring: Fysisk efterbehandling af områder med metanemissioner, der er identificeret ved den opfølgende måling, med henblik på at nedbringe metanemissionen fra disse områder. 14) Vedligeholdelse: Mindre reparationer eller vegetationspleje med henblik på at opretholde biocoversystemets effektivitet.