BEK 611/2016 Art. 19
Gebyrer
Fabrikanter og importører skal indbetale et gebyr på 36.900 kr. pr. produkt for anmeldelse af nye kategorier af tobaksvarer efter § 14, stk. 1, og indberetning af urtebaserede rygeprodukter efter § 16, stk. 1, og et gebyr på 14.700 kr. pr. produkt for årlig opretholdelse af anmeldelsen og indberetningen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Produkter, som der allerede er betalt anmeldelsesgebyr, indberetningsgebyr eller opretholdelsesgebyr for af en anden fabrikant eller importør, er undtaget fra gebyrbetalingen efter stk. 1. Undtagelsen gælder alene i de perioder, hvor den anden fabrikant eller importør betaler gebyret.
Stk. 3. I de tilfælde hvor en ny kategori af tobaksvarer efter en periode på markedet overgår til at blive omfattet af reglerne om tobaksafgift og herunder gebyrerne i § 18, er den pågældende tobaksvare undtaget fra gebyret for opretholdelse.