Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 529/2016 · Bekendtgørelse om måling af spildevand m.v.

BEK 529/2016 Art. 6

Van krachtOfficiële tekst

Inden afgiftsperiodens begyndelse skal der foreligge et måleprogram, der nærmere redegør for principperne for prøveudtagning, herunder antallet af prøver og udvælgelsesmetode. Måleprogrammet skal også indeholde angivelse af, om beregningerne af udledningen for hver afgiftsperiode er foreløbige eller endelige, jf. § 3, samt oplysninger om i hvilket omfang beregningerne baseres på egenkontrolmålinger henholdsvis tilsynsmyndighedernes målinger.

Stk. 2. Der skal føres journal over samtlige målinger foretaget af virksomheden, herunder henvisning til målerudskrifter eller anden tilsvarende dokumentation. Journalen skal desuden indeholde oplysninger om kalibrering, eftersyn, reparation, udfald og andre forhold, der har betydning for måling. Resultatet af prøver, der indgår i tilsynsmyndighedernes kontrol, skal fremgå af journalen.

Stk. 3. Virksomheden skal for hver afgiftsperiode kunne dokumentere, hvorledes den udledte mængde total-nitrogen, total-fosfor og BI5 (modificeret) er beregnet, samt afgiften heraf. Regnskabet skal tilrettelægges på en sådan måde, at der kan føres kontrol for afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan som et led i kontrolforanstaltningerne forlange, at måleprocedure og målemetode verificeres af et eksternt laboratorium, akkrediteret til at foretage sådanne målinger.