BEK 447/2016 Art. 11
Udenlandske tilsynsmyndigheder
Den systemansvarlige virksomhed skal anerkende oprindelsesgarantier, som er udstedt i medlemslande i EU i medfør af regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet, som dokumentation for, at den pågældende mængde elektricitet opfylder betingelserne i §§ 1 og 3, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed kan kun afslå at anerkende en oprindelsesgaranti som dokumentation som nævnt i stk. 1, hvis der er begrundet tvivl om dens nøjagtighed, pålidelighed eller korrekthed.
Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed underretter Energistyrelsen, såfremt den systemansvarlige virksomhed ikke kan anerkende en oprindelsesgaranti udstedt i andre lande i EU. Energistyrelsen underretter Europa-Kommissionen om afslaget og begrundelsen herfor.