Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 397/2016 · Bekendtgørelse om verificering af vægten på pakkede containere

BEK 397/2016 Art. 2

Van krachtOfficiële tekst

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Afskiber: Den juridiske enhed eller person, der er nævnt i konnossementet eller søfragtbrevet eller tilsvarende multimodalt transportdokument (f.eks. et gennemgangskonnossement) som afskiber, og/eller som (eller i hvis navn eller på hvis vegne denne) har indgået en transportaftale med et rederi. 2) Container: En transportenhed som fastlagt i den internationale konvention for sikre containere (International Convention for Safe Containers) (CSC) af 1972, med senere ændringer. Der skal herunder tages højde for de reviderede anbefalinger for harmoniseret forståelse og implementering af den internationale konvention for sikre containere af 1972, med senere ændringer (CSC. 1/Circ. 138/Rev. 1). 3) En certificeret metode: Et kvalitetsstyringssystem, som sikrer, at den verificerede vægt fastlægges i henhold til bilaget til denne bekendtgørelse, og som er udformet, gennemført og vedligeholdes i overensstemmelse med en anerkendt standard, eksempelvis DS/EN ISO 9001:2015: Kvalitetsledelsessystemer - Krav, samt DS/EN ISO 19011:2012: Auditering af ledelsessystemer - Vejledning. 4) En egnet vægt: Et måleinstrument, som opfylder bekendtgørelse om måletekniske kontrolbestemmelser for a) ikke-automatiske vægte (vægte, der kræver en operatørs medvirken under vejningen), nøjagtighedsklasse IV eller bedre 1) På udstedelsestidspunktet bekendtgørelse nr. 1143 af 15. december 2003 om måletekniske kontrolbestemmelser for ikke automatiske vægte, udstedt af Sikkerhedsstyrelsen. , eller b) automatiske vægte (et instrument, som bestemmer massen af et produkt uden indgreb fra en operatør), nøjagtighedsklasse Y(b) eller bedre 2) På udstedelsestidspunktet bekendtgørelse nr. 1033 af 17. oktober 2006 om måleteknisk kontrol med måleudstyr, der anvendes til måling af masse (»vægt«), udstedt af Sikkerhedsstyrelsen. . 5) Kort international rejse: En international rejse, hvorunder et skib ikke fjerner sig mere end 200 sømil fra en havn eller et sted, hvor passagerer og besætning vil kunne bringes i sikkerhed. Hverken afstanden mellem den sidste anløbshavn i det land, hvorfra rejsen begynder, og den endelige bestemmelseshavn eller returrejsen må overstige 600 sømil. Den endelige bestemmelseshavn er den sidste anløbshavn på den planlagte sørejse, hvorfra skibet påbegynder sin returrejse til det land, hvor rejsen begyndte. 6) Pakket container: En container, som er pakket eller fyldt med væsker, gasser, faste stoffer eller lastemner, herunder paller, emballerings- og fastgørelsesmateriale så som surringer, afstivningsstænger og dunnage. 7) Transportdokumentet: Det dokument, hvor afskiberen eller en af denne bemyndiget deklarerer og med sin underskrift bekræfter oplysninger om den pakkede containers verificerede vægt. 8) Terminalens repræsentant: En person udpeget af terminalen eller anden facilitet, hvor skibet laster eller losser, som har ansvaret for de operationer, der udføres ved den terminal eller facilitet i forbindelse med det pågældende skib. 9) Den verificerede vægt: Den totale bruttomasse af en pakket container, som fastlagt ved at a) veje den pakkede container på en egnet vægt efter bestemmelser fastlagt af den kompetente myndighed i den stat, hvor containeren blev færdigpakket (metode 1), eller b) veje alle pakker og lastelementer, herunder massen af paller, garnering og andet fastgørelsesmateriale, der skal pakkes i containeren, og lægge containerens taramasse til summen af de enkelte masser ved hjælp af en certificeret metode (metode 2), der er godkendt af den kompetente myndighed i den stat, hvor containeren blev færdigpakket.