Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 53/2016 · Bekendtgørelse om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.

BEK 53/2016 Art. 2

Rammer og procedurer for etablering

Van krachtOfficiële tekst

Den kompetente myndighed bekræfter inden for en måned modtagelsen af en ansøgning om etablering, jf. § 4, stk. 1, i loven, og oplyser samtidig ansøgeren om eventuelle manglende dokumenter, jf. anerkendelsesdirektivets artikel 51, stk. 1.

Stk. 2. Af reglerne for det enkelte erhverv fremgår, hvilke dokumenter og certifikater den kompetente myndighed kan kræve af ansøger samt krav til dokumentationen, jf. direktivets artikel 50, stk. 1.

Stk. 3. Den kompetente myndighed skal sikre anvendelse af direktivets artikel 50, stk. 4, om edsaflæggelse eller afgivelse af en erklæring.

Stk. 4. Den kompetente myndighed indhenter i overensstemmelse med reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. en vurdering af ansøgers uddannelseskvalifikationer fra Styrelsen for Videregående Uddannelser (pligtmæssig vurdering).

Stk. 5. Ansøgninger om adgang til erhvervsudøvelse skal behandles hurtigst muligt, og den kompetente myndighed skal senest 3 måneder efter forelæggelsen af den fuldt dokumenterede ansøgning træffe en begrundet afgørelse. Denne frist kan dog forlænges med én måned i de tilfælde, der hører under §§ 3 og 4, jf. direktivets artikel 51, stk. 2.