BEK 1850/2015 Art. 21
Udbetaling af tilskud
Anmodning om udbetaling af tilskud skal indgives på et særligt skema, Fællesskema, der indgives efter bestemmelserne i NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.
Stk. 2. Anmodning om udbetaling af tilskud for et tilsagnsareal skal indgives af den, der ved udløbet af fristen for indgivelse af Fællesskema driver arealet som ejer eller forpagter, og som er registreret i NaturErhvervstyrelsen som tilsagnshaver eller i tilfælde af producentskifte vil indtræde i tilsagnet, jf. § 14. Tilskud for arealet udbetales til den, der har indgivet anmodningen om udbetaling af tilskud.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan anmodning om udbetaling af tilskud i 2016 indgives på et særligt skema, der ikke er Fællesskema, og som ikke udfyldes og indgives elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. Det særlige skema fås via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til NaturErhvervstyrelsen. Uanset stk. 2 kan anmodning om udbetaling af tilskud i 2016 indgives samtidig med ansøgning om tilsagn om tilskud for en tilsagnsperiode, der begynder den 1. september 2015. Anmodning om udbetaling af tilskud i 2016 skal være vedlagt et markkort, for hvilket bestemmelserne om markkort i § 4, stk. 1, er opfyldt. Der er dog ikke krav om markkort, hvis de arealer, for hvilke der ansøges om tilsagn om tilskud, er identiske med de arealer, for hvilke der anmodes om udbetaling af tilskud i 2016.