BEK 1551/2015 Art. 25
Mulighed for udstedelse af tilladelse i særlige tilfælde til ålefiskeri i saltvand
NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning dispensere for kravene i § 11, hvis ansøgeren kan påvise nyetablering i ålefiskeriet inden for perioden 2004-2007.
Stk. 2. Det er en forudsætning for dispensation, at ansøgeren opfylder kravet om registrering af landinger i et af kalenderårene, der svarer til en bruttoomsætning på mindst 10.000 kr. eller landing af mindst 200 kg ål. Desuden skal ansøgeren dokumentere: 1) Etablering i ålefiskeriet og tidspunkt herfor samt udgifter til nyanskaffelser af redskaber, fartøjer m.v. og 2) Afhængighed af ålefiskeriet, som beskrevet i stk. 3.
Stk. 3. Dispensation efter stk. 1 forudsætter, at ansøgeren kan dokumentere i et af kalenderårene 2004-2007 at have haft en bruttoomsætning fra ålefiskeri, der svarer til, at bruttoomsætningen af de landede, registrerede ål det pågældende kalenderår udgjorde mindst 10 % i forhold til den samlede bruttoomsætning fra den pågældendes øvrige registrerede landinger og indtægter fra anden erhvervsmæssig aktivitet, pension eller andre indtægter.