BEK 1460/2015 · Bekendtgørelse om indhentelse af udtalelse om miljøskade m.v.
BEK 1460/2015 Art. 1
Inden kommunalbestyrelsen eller regionsrådet træffer afgørelse om, at en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet er en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter reglerne i miljøskadeloven, skal den pågældende myndighed forelægge et udkast til afgørelse til udtalelse for Miljøstyrelsen. Udkastet til afgørelse skal herunder omfatte, hvem der anses som ansvarlig herfor.
Stk. 2. Miljøstyrelsens udtalelse er bindende for kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.