Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1413/2015 · Bekendtgørelse om taksationskommissioner og overtaksationskommissioner

BEK 1413/2015 Art. 3

Van krachtOfficiële tekst

Foruden at fastsætte erstatninger i tilfælde af ekspropriation træffer taksationskommissionerne og overtaksationskommissionerne afgørelse i klager over følgende spørgsmål reguleret i lov om offentlige veje: 1) Vejmyndighedens afslag på erstatning eller vejmyndighedens erstatningstilbud i forbindelse med optagelse af private fællesveje som kommuneveje, jf. § 15, 1. pkt. 2) Vejmyndighedens afslag eller vejmyndighedens erstatningstilbud i forbindelse med begæring af overtagelse på grund af pålæg af vejbyggelinjer, jf. § 44, stk. 4. 3) Vejmyndighedens afslag eller vejmyndighedens erstatningstilbud i forbindelse med begæring om overtagelse på grund af de i § 47 nærmere regulerede hjørneafskæringer. 4) Fastsættelse af erstatning i anledning af skader eller ulempe forvoldt i forbindelse med undersøgelser forud for vejanlæg, jf. § 99, stk. 5. 5) Vejmyndighedens vurdering, at en ejendom, hvis adgangsforhold ændres, fortsat har fornøden vejadgang, jf. § 48, stk. 2. 6) Vejmyndighedens erstatningstilbud, hvor der ikke kan etableres anden fornøden vejadgang, jf. § 48, stk. 4 og 5. 7) Vejmyndighedens afslag på at overtage en ejendom på grund af afgørelse efter § 50, stk. 4, eller vejmyndighedens erstatningstilbud i forbindelse hermed, jf. § 50, stk. 10 og 11. 8) Vejmyndighedens afslag på overtagelse af ejendom på grund af påtænkte eller endeligt fastlagte adgangsbestemmelser, § 58, stk. 1 og 2. 9) Vejmyndighedens erstatningstilbud for skader i forbindelse med etablering af sneskærme, gennemførelse af foranstaltninger til vintervedligeholdelse af offentlige veje og midlertidige vinterveje, jf. § 71, stk. 3. 10) Vejmyndighedens erstatningstilbud i anledning af skader m.m. forvoldt ved anbringelse af de foranstaltninger, der er nævnt i § 92, stk. 1, jf. § 92, stk. 3, 2. pkt. 11) Vejmyndighedens erstatningstilbud for skader og ulempe i forbindelse med gennemførelse af forberedende undersøgelser og arkæologiske forundersøgelser, jf. § 99, stk. 5. 12) Vejmyndighedens afslag på overtagelse af restejendom, herunder afskårne arealer, eller erstatningstilbud i forbindelse hermed, jf. § 104, stk. 5, jf. stk. 1. 13) Vejmyndighedens krav på overtagelse af hele ejendommen, fordi erstatning for ejendommens værdiforringelse vil stå i et åbenbart misforhold til restejendommens værdi, jf. § 104, stk. 5, jf. stk. 2 og 3. 14) Vejmyndighedens erstatningstilbud i forbindelse med ekspropriation, jf. § 112, stk. 1. 15) Erstatningskrav fra grundejere, der ikke er omfattet af ekspropriationen, når der verserer en sag for taksationsmyndighederne om erstatning m.v. fra en grundejer, der er omfattet af ekspropriationen. 16) Vejmyndighedens vurdering, at bestemmelsen i § 124, stk. 2, om forhold, der begrunder, at en offentlig vej helt eller delvist skal opretholdes om vej, ikke er til hinder for en nedlæggelse, jf. § 124, stk. 7, 2. pkt.

Stk. 2. Foruden at fastsætte erstatninger i tilfælde af ekspropriation træffer taksationskommissionerne og overtaksationskommissionerne afgørelse i klager over følgende spørgsmål reguleret i lov om private fællesveje: 1) Erstatningskrav i forbindelse med afgørelser efter § 2a, hvorefter en privat fællesvej også skal have status af offentlig vej. 2) Vejmyndighedens afslag på overtagelse af ejendom eller erstatningstilbud i forbindelse med vejmyndighedens udlæg af privat fællesvej eller tildeling af vejrettigheder, jf. § 38, stk. 3. 3) Vejmyndighedens erstatningstilbud, når vejmyndigheden kræver et udlagt vejareal stillet til rådighed for vejanlæg, jf. § 40, stk. 5. 4) Vejmyndighedens afslag på overtagelse af ejendom eller erstatningstilbud i forbindelse med afgørelser om etablering nye adgange eller udnyttelse af eksisterende adgange, jf. § 65, stk. 3. 5) Vejmyndighedens vurdering, at bestemmelsen i § 72, stk. 2, om forhold, der begrunder, at en privat fællesvej helt eller delvist skal opretholdes om vej, ikke er til hinder for en nedlæggelse eller omlægning, jf. § 75. 6) Fordeling af udgifter ved taksationssagens behandling, når kommunalbestyrelsen ikke har rejst spørgsmålet om den private fællesvejs nedlæggelse eller omlægning, jf. § 76, stk. 2. 7) Fordeling af udgifter ved sagens behandling, når taksationsmyndighederne skal tage stilling til bortfald af servitutbestemmelser, jf. § 94.