BEK 907/2015 Art. 105
Noteoplysninger
Der skal oplyses følgende om efterstillede kapitalindskud: 1) En specifikation af renter, ekstraordinære afdrag samt omkostninger ved optagelse og indfrielse af efterstillede kapitalindskud i løbet af regnskabsåret. 2) En angivelse af den del af de efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. For hvert efterstillet kapitalindskud, der overstiger 10 % af virksomhedens samlede efterstillede kapitalindskud, skal virksomheden angive følgende: 1) Lånets størrelse, den valuta, det er denomineret i, rentesatsen og forfaldsdagen, og hvorvidt det er uamortisabelt. 2) Hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling. 3) Andre vilkår i forbindelse med den efterstående forpligtelse, herunder eventuelle bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie-, andels- eller garantkapital eller til en anden form for gæld og betingelserne herfor.