BEK 822/2015 · Bekendtgørelse om afviklingsforanstaltninger
BEK 822/2015 Art. 20
Kapitalnedsættelser og kapitalforhøjelser
Finansiel Stabilitet anmelder en kapitalnedsættelse efter § 17, stk. 1, i Erhvervsstyrelsens it-system umiddelbart efter beslutningen og senest den efterfølgende hverdag. Finansiel Stabilitet anmelder en kapitalforhøjelse, jf. § 17, stk. 1, umiddelbart efter indbetaling af selskabskapitalen og senest den efterfølgende hverdag.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet opdaterer virksomhedens ejerbog og Erhvervsstyrelsens ejerregister hurtigst muligt.