Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 655/2015 · Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler i Grønland

BEK 655/2015 Art. 9

Indretning af tekniske hjælpemidler der er importeret eller opstillet første gang før 1. juni 2015

Van krachtOfficiële tekst

Den måde, hvorpå der sker indkobling, styring og afbrydelse af energi til et teknisk hjælpemiddel eller andre former for påvirkning af funktioner eller arbejdsprocesser i dette, skal i videst muligt omfang sikre, at der ikke opstår fare for sikkerhed eller sundhed. Det skal herunder sikres, at betjeningen kan ske under de bedst mulige oversigts- og kontrolforhold. Om nødvendigt skal hjælpemidlet være forsynet med udstyr, som automatisk giver varsel forud for igangsætning, standsning eller andre påvirkninger.

Stk. 2. Standsning af funktioner eller arbejdsprocesser skal, medmindre afbrydelse af disse kan frembyde fare, kunne ske hurtigt fra hensigtsmæssige steder på eller ved hjælpemidlet. Hvor sikkerhedsmæssige grunde taler for det, skal standsning kunne indtræde automatisk. Om fornødent skal standsningen være kombineret med en bremsning.

Stk. 3. Hvis unormale driftsforhold, herunder variationer eller afbrydelse i energitilførslen til et teknisk hjælpemiddel, kan frembyde fare, skal hjælpemidlet have effektiv sikring herimod. Om nødvendigt skal hjælpemidlet være forsynet med automatisk og hensigtsmæssigt virkende varslingsanordning.