Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 233/2015 · Bekendtgørelse om besætningsfastsættelse for mindre erhvervsfartøjer og grønlandske fiskefartøjer, som medtager op til 12 passagerer i indenrigsfart i Danmark og langs Grønlands kyster

BEK 233/2015 Art. 3

Om fartøjer med et dimensionstal på 20 og derover

Van krachtOfficiële tekst

Føreren af et fartøj, skal som minimum være i besiddelse af sønæringsbeviset duelighedsbevis i sejlads gældende for handelsskibe.

Stk. 2. Sønæringsbeviset, som er omtalt i stk. 1, kan erstattes af et særligt sønæringsbevis med begrænsede rettigheder 1) Se www.sikkersejlads.dk om yderligere vejledning om ansøgning om særligt sønæringsbevis. udstedt af Søfartsstyrelsen på baggrund af dokumentation for bestået teoretisk duelighedsprøve i sejlads for handelsskibe eller fiskeskibe og 1) sejladserfaring i lignende fartøj i mindst tre måneder, gennemført instruktion i ombordværende brandudstyr og gennemført grundlæggende søsikkerhedskursus på en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelsesinstitution, eller 2) bestået praktisk prøve omfattende manøvrering og motorbetjening om bord i fartøjet ved en af Søfartsstyrelsen godkendt person, gennemført instruktion i ombordværende brandudstyr og gennemført grundlæggende søsikkerhedskursus på en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelsesinstitution.

Stk. 3. Foruden det sønæringsbevis, som er omtalt i stk. 1 eller 2, skal føreren være skikket til udkig og i besiddelse af følgende: 1) Et gyldigt certifikat som radiooperatør i GMDSS minimum ROC, hvis det pågældende fartøj er udstyret med radio. Hvis fartøjet udelukkende er udrustet med et mobilt VHF-radioanlæg, da SRC. 2) Et gyldigt bevis som sygdomsbehandler til den ombordværende skibsmedicinkiste, jf. gældende bekendtgørelse om uddannelse og kvalifikationsbeviser til sygdomsbehandlere i skibe (de maritime sundhedsuddannelser). Hvis der ikke er krav om skibsmedicinkiste om bord i det pågældende fartøj, skal føreren have gennemgået et anerkendt førstehjælpskursus i henhold til Dansk Førstehjælps Råds godkendte kurser indeholdende modulerne: Hjerte-Lunge-Redning inkl. AED, Livreddende Førstehjælp, Førstehjælp ved tilskadekomst og Førstehjælp ved sygdom. 3) Et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere, der ikke indeholder begrænsninger i arbejdsområdet for tjenesten om bord.

Stk. 4. Føreren skal endvidere være myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Stk. 5. For sejlbåde kan den duelighedsprøve, som er nævnt i stk. 2, erstattes af en bestået yachtskippereksamen af 3. grad eller højere.

Stk. 6. Føreren af et grønlandsk fiskefartøj, som nævnt i § 1, skal være i besiddelse af gyldigt bevis som bedstemand i fiskeskibe eller opfylde stk. 1 eller 2, jf. dog stk. 9.

Stk. 7. Føreren af et fartøj med en fremdrivningseffekt på 100 kW eller derover skal udover at opfylde stk. 2 have bestået den praktiske prøve omfattende manøvrering og motorbetjening, som er nævnt i stk. 2, nr. 2, hvis vedkommende ikke er i besiddelse af gyldigt duelighedsbevis i sejlads gældende for handelsskibe eller bevis som bedstemand i fiskeskibe eller højere.

Stk. 8. Hvis fartøjet har en fremdrivningseffekt på 100 eller derover, men under 750 kW, skal der være en person om bord, der er i besiddelse af duelighedsbevis i motorpasning. Denne person kan samtidig være ansat til anden tjeneste om bord. For fartøjer med en fremdrivningseffekt på 100 kW eller derover, men under 750 kW kan Søfartsstyrelsen tillade, at gennemført oplærings- og træningsprogram i drift, vedligehold og sikkerhed vedrørende fartøjets motor(er) ækvivalerer duelighedsbevis i motorpasning.

Stk. 9. Føreren af fartøjer hjemmehørende i Grønland skal ikke opfylde stk. 3, nr. 3, om sundhedsbevis. Grønlands Selvstyre kan i stedet fastsætte regler om lægeundersøgelser m.v.