Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 762/2014 · Bekendtgørelse om danske UCITS’ anvendelse af afledte finansielle instrumenter

BEK 762/2014 Art. 26

Anvendelse af VaR-modeller

Van krachtOfficiële tekst

En dansk UCITS kan anvende Value-at-Risk-modeller (VaR-modeller) til opgørelse af markedsrisiko. En VaR-model udtrykker det maksimale tab inden for et konfidensinterval over en given tidsperiode. Der sondres mellem den relative og den absolutte VaR metode. Anvendelse af VaR-modeller forudsætter, at betingelserne i bilag 2 er opfyldt.

Stk. 2. Anvender en dansk UCITS VaR-modeller til opgørelse af markedsrisiko, skal den danske UCITS’s ledelse sikre sig, at den valgte VaR-metode er hensigtsmæssig. Den danske UCITS skal endvidere anvende stress-tests med henblik på at understøtte styringen af risici i forbindelse med eventuelle unormale markedsbevægelser. Ved en stress-test måles der på, hvorledes ekstreme begivenheder påvirker porteføljeværdien på et givet tidspunkt.

Stk. 3. Den danske UCITS skal inden implementeringen af VaR-modellerne orientere Finanstilsynet om den danske UCITS’s hensigt om at anvende VaR-modellerne samt tidspunktet for implementeringen heraf. Orienteringen skal indeholde en beskrivelse af, i hvilke afdelinger markedsrisikoen beregnes ved anvendelsen af VaR-modeller.

Stk. 4. Anvendelse af VaR-modeller i medfør af stk. 1 skal omfatte alle positioner i en afdeling, herunder aktier, obligationer og andre former for standardiserede gældsinstrumenter og valuta og kan begrænses til alene at vedrøre VaR-modeller til beregning af den generelle risiko.

Stk. 5. Anvendelse af VaR-modeller i medfør af stk. 1 indebærer, at den danske UCITS ikke er omfattet af § 24.