Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 755/2014 · Bekendtgørelse om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for danske UCITS

BEK 755/2014 Art. 3

Pengemarkedsinstrumenter

Van krachtOfficiële tekst

Likvide pengemarkedsinstrumenter er pengemarkedsinstrumenter, der kan afhændes med begrænsede omkostninger inden for en tilfredsstillende kort tidsfrist under hensyntagen til den danske UCITS’ eller afdelingens forpligtelse til at tilbagekøbe eller indløse sine andele efter anmodning fra en hvilken som helst deltager.

Stk. 2. Pengemarkedsinstrumenter, der kan værdiansættes til enhver tid, er pengemarkedsinstrumenter, for hvilke der findes præcise og troværdige udbud af kursoplysninger, og hvor 1) oplysningerne gør det muligt for den danske UCITS at beregne nettoværdien af aktiver, der svarer til den værdi, til hvilken det finansielle instrument i porteføljen vil kunne udveksles mellem velinformerede og beredvillige parter i en armslængdetransaktion, og 2) oplysningerne bygger på enten markedsdata eller værdiansættelsesmodeller, der omfatter systemer baseret på amortiserede omkostninger.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte kriterier anses for at være opfyldt, når der er tale om penge-markedsinstrumenter, der normalt handles på pengemarkedet, og som er optaget til handel på et reguleret marked, medmindre den danske UCITS har adgang til oplysninger, der viser det modsatte.