Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 681/2014 · Bekendtgørelse om fusion og spaltning af danske UCITS

BEK 681/2014 Art. 41

National spaltning

Van krachtOfficiële tekst

Følgende dokumenter skal senest 4 uger før generalforsamlingen eller bestyrelsesmødet, hvor behandling af spaltning er planlagt, fremlægges på kontoret og hjemmesiden for den enhed, der skal spaltes til eftersyn for investorerne og vederlagsfrit tilstilles disse efter anmodning: 1) Spaltningsplanen, jf. § 38. 2) Bestyrelsens skriftlige redegørelse for spaltningsplanen, jf. § 39. 3) Vurderingsmandens erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 40. 4) Seneste årsrapporter for den enhed, der skal spaltes, og den modtagende enhed, hvis generalforsamlingen eller bestyrelsesmødet skal afholdes i perioden 1. januar til 30. juni eller seneste halvårsrapporter for den enhed, der skal spaltes og den modtagende enhed, hvis generalforsamlingen eller bestyrelsesmødet skal afholdes i perioden 1. juli til 31. december.

Stk. 2. Den enhed, der skal spaltes skal forud for fremlæggelse af spaltningsdokumenterne nævnt i stk. 1 indrykke en meddelelse i Statstidende om, at spaltningsdokumenterne fremlægges på kontoret og hjemmesiden for den enhed, der skal spaltes, herunder oplyse om tidspunktet for fremlæggelsen.

Stk. 3. Er beslutning om spaltning et generalforsamlingsanliggende, skal bestyrelsen på generalforsamlingen oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem spaltningsplanens underskrivelse og generalforsamlingen.

Stk. 4. Vedtages spaltningen ikke i væsentlig overensstemmelse med den fremlagte spaltningsplan, anses spaltningsplanen for bortfaldet.