Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 643/2014 · Bekendtgørelse om installation og afprøvning af brandslukningsanlæg med blandede atmosfæriske luftarter i motorrum i skibe

BEK 643/2014 Art. 7

Generelle krav

Van krachtOfficiële tekst

Lokale, automatisk virkende, fast anbragte brandslukningsanlæg, som er anbragt i indskottede områder i maskinrum med stor brandrisiko, kan tillades, når de er uafhængige af det foreskrevne fast anbragte brandslukningsanlæg.

Stk. 2. Det område, hvori en sådan yderligere lokal beskyttelse forefindes, skal fortrinsvis være på et arbejdsniveau og på samme niveau som adgangen til rummet. Efter Søfartsstyrelsens skøn kan der tillades mere end et arbejdsniveau, hvis der indrettes en adgangsvej på hvert niveau.

Stk. 3. Rummets størrelse og adgangsvejene dertil samt maskineriets placering skal være således indrettet, at man kan komme ud fra alle steder i rummet på højst 10 sekunder.

Stk. 4. Aktiveringen af et anlæg skal angives både optisk og akustisk uden for enhver adgang til maskinrummet og ved kommandobroen eller i det rum, hvor brandkontroludstyret er samlet.

Stk. 5. Et opslag om, at rummet indeholder et eller flere automatisk virkende brandslukningsanlæg med angivelse af, hvilket slukningsmiddel der anvendes, skal forefindes uden for enhver adgang dertil.

Stk. 6. Udtømningsdyser samt sprængplader skal være således anbragt, at udtømningen ikke frembyder fare for personalet, der gør brug af de normale adgangslejdere og udgangsveje, der hører til rummet. Der skal ligeledes drages omsorg for at beskytte personalet, der er beskæftiget med vedligeholdelse af maskineri, mod uagtsom udtømning af slukningsmidler.

Stk. 7. Anlægget skal være konstrueret til at modstå temperaturer, vibrationer, stød, mekaniske påvirkninger, tilstopnings- og tæringsmuligheder samt den fugtighed, som kan forekomme i det rum, hvor anlægget er installeret.

Stk. 8. Der skal træffes foranstaltninger til, at besætningen uden risiko kan kontrollere trykket (indholdet) i beholderne.

Stk. 9. Den samlede mængde slukningsmiddel i de lokale, automatisk drevne installationer skal være af en sådan størrelse, at den højest tilladte koncentration af luftblandingen, baseret på det indskottede rums nettorumfang, ikke overskrides, jf. § 4, stk. 3. Dette krav finder anvendelse, når enten et lokalt, automatisk virkende anlæg eller et fast anlæg har været udløst, men ikke hvor begge anlæg har været udløst.

Stk. 10. Lokale, automatisk drevne brandslukningsinstallationer skal være indrettet således, at deres udløsning ikke bevirker tab af elektrisk energi eller nedsættelse af skibets manøvredygtighed.