Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 594/2014 · Bekendtgørelse for Færøerne om autorisation af tandlæger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS

BEK 594/2014 Art. 2

Autorisationsbetingelser

Van krachtOfficiële tekst

Sundhedsstyrelsen meddeler efter ansøgning fra en af § 1 omfattet tandlæge autorisation som tandlæge og tilladelse til selvstændigt virke, når følgende betingelser er opfyldt i nævnte rækkefølge: 1) Sundhedsstyrelsen har vurderet tandlægens grunduddannelse som egnet til afprøvning, jfr. nedenstående autorisationsbetingelser. En grunduddannelse, der er afsluttet mere end 6 år forud for ansøgningstidspunktet, anses for forældet med mindre det dokumenteres, at tandlægen i de seneste 6 år forud for ansøgningstidspunktet har arbejdet som tandlæge i mindst 12 måneder. 2) Tandlægen har bestået en prøve i sproglige/kommunikative kompetencer (dansk eller færøsk sprogtest). 3) Tandlægen har bestået skriftlige, mundtlige og praktiske odontologiske fagprøver samt fulgt et kursus i og bestået kursus i dansk og/eller færøsk sundhedslovgivning (nationale fag). 4) Tandlægen har gennemført og fået godkendt en praktisk-klinisk evalueringsansættelse.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan efter en konkret vurdering undtage tandlæger, der er omfattet af § 1, nr. 2, fra den i stk. 1, nr. 4, nævnte autorisationsbetingelse.

Stk. 3. Den i stk. 1, nr. 2, nævnte sprogtest kan gennemføres forud for Sundhedsstyrelsens vurdering af tandlægens grunduddannelse. Sprogtesten skal dog være bestået mindre end 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet, med mindre det dokumenteres, at tandlægen ubrudt har opholdt sig i Danmark eller på Færøerne i perioden efter, at sprogtesten er bestået.