Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 570/2014 · Bekendtgørelse om overførsel af flydende last mellem skibe på dansk og grønlandsk søterritorium (STS-operationer)

BEK 570/2014 Art. 2

Van krachtOfficiële tekst

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Afgivende skib: Et tankskib, der afgiver luftformige eller flydende produkter bestående af gas, kemikalier eller olie. 2) Modtagende skib: Et tankskib, der modtager luftformige eller flydende produkter bestående af gas, kemikalier eller olie. 3) Bunkersprodukter: Brændselsolier og andre typer olieprodukter samt brændbar gas, der skal anvendes til driften af det skib, hvortil olien eller gassen overføres. 4) Gasprodukt: Som defineret i ”The International Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Liquefied Gases in Bulk (IGC-koden)”, kapitel 1, regel 1.1.1. 5) Gastankskib: Et skib som defineret i ”The International Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Liquefied Gases in Bulk (IGC-koden)”, kapitel 1, regel 1.3.16. 6) Kemikalieprodukt: Skadelige flydende stoffer som defineret i MARPOL 73/78, med senere ændringer, anneks II, regel 1, stk. 1. 7) Kemikalietankskib: Et skib som defineret i SOLAS 74/88, med senere ændringer, anneks VII, regel 8, stk. 2. 8) Olie: Som defineret i MARPOL 73/78, med senere ændringer, anneks I, regel 1, stk. 1. 9) Olietankskib: Et skib som defineret i MARPOL 73/78, med senere ændringer, anneks I, regel 1, stk. 5. 10) STS-operation: En operation, hvorunder hele eller dele af en flydende eller luftformig last bestående af gas-, kemikalie- eller olieprodukter overføres fra et tankskib til et andet tankskib. Operationen omfatter såvel anløb og afgang af de involverede skibe som overførelsen af selve lasten. Operationer, hvor der foretages overførsel af gas eller olie imellem skibe, som er godkendt efter Søfartsstyrelsens gældende bekendtgørelse om bunkring af skibe på dansk søterritorium, anses dog ikke som STS-operationer, såfremt det overførte kvantum udgør mindre end 5000 m 3 , og gassen eller olien udelukkende skal anvendes til andre skibes drift. 11) STS-operatør: Den person eller den virksomhed, som forestår vejledning og tilsyn med STS-operationen. 12) Ship to Ship Service Provider Management: Den seneste udgave af »Ship to Ship Service Provider Management«, som er udstedt af Oil Companies International Marine Forum (OCIMF). 13) Ship to Ship Transfer Guide (For Petroleum, Chemicals and Liquefied Gases): Den seneste udgave af »Ship to Ship Transfer Guide«, som er udstedt af Chemical Distribution Institute (CDI), International Chamber of Shipping (ICS), Oil Companies International Marine Forum (OCIMF) and the Society of International Gas Tanker and Terminal Operators (SIGTTO). 14) SafeSeaNet: Fællesskabets maritime informationsudvekslingssystem, som Kommissionen har udviklet i samarbejde med medlemsstaterne til gennemførelse af fællesskabslovgivningen.