Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 548/2014 · Bekendtgørelse om el-, gas- og vandinstallationer m.v. i fabriksmæssigt fremstillede mobile enheder og bygningsdele

BEK 548/2014 Art. 1

Van krachtOfficiële tekst

Elinstallationer i følgende fabriksmæssigt fremstillede mobile enheder, der ikke er beregnet til en sådan anvendelse, at de erstatter faste bygninger, kan udføres af producenten uden brug af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, hvis elinstallationerne udføres på fabrikken, hvor den mobile enhed fremstilles, som led i den samlede fabrikationsproces, og hvis elinstallationerne udføres af sagkyndigt personale: 1) Campingvogne. 2) Skurvogne. 3) Containere. 4) Biblioteksbusser. 5) Mobile klinikker til medicinsk undersøgelse og behandling af mennesker og dyr. 6) Mobile anlæg til udskænkning og servering. 7) Mobile toiletter og baderum. 8) Andre mobile enheder, der efter en konkret vurdering ikke anvendes som faste bygninger.

Stk. 2. Producenten af de i stk. 1 nævnte mobile enheder er ansvarlig for, at de udførte elinstallationer og de anvendte materialer er i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen og øvrige sikkerhedskrav.