Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 387/2014 · Bekendtgørelse for Grønland om procedurer for grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af fiskevarer og levende muslinger m.m. samt biprodukter heraf og produkter fremstillet af disse biprodukter, der indføres fra et tredjeland

BEK 387/2014 Art. 5

Van krachtOfficiële tekst

Når den veterinærkontrol, som kræves iht. bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af fiskevarer og levende muslinger m.m. til konsum hhv. bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af biprodukter af fiskevarer og levende muslinger m.m. og produkter fremstillet af disse biprodukter er gennemført, udfyldes CVED’ets del 2 af grænsekontrollen.

Stk. 2. Det originale CVED for partier, for hvilke der er foretaget veterinær toldklarering, skal bestå af del 1 og 2, behørigt udfyldt og underskrevet.

Stk. 3. Den ansvarlige for partiet skal underrette toldmyndighederne ved grænsekontrolstedet om den veterinære toldklarering af partiet, som angivet i stk. 1, ved at indsende CVED’et i original eller elektronisk.

Stk. 4. Når partiet er toldklareret, skal den ansvarlige for partiet sikre, at CVED’et i original ledsage partiet, til det når frem til den første bestemmelsesvirksomhed.

Stk. 5. Grænsekontrollen skal sende en kopi af CVED’et til den person, som er ansvarlig for fragten.

Stk. 6. Grænsekontrollen opbevarer det originale veterinærcertifikat eller anden sundhedsdokumentation udstedt af tredjelandets kompetente myndigheder, som ledsager partiet ved ankomsten, samt en kopi af CVED’et i mindst 3 år. Ved partier i transit eller ikke-konforme partier, som midlertidigt opbevares på et lager i en frizone, et toldoplag eller en skibsproviantvirksomhed og hvis endelige bestemmelsessted ligger uden for samhandelsområdet, skal de originale foreskrevne dokumenter, der ledsager partiet ved ankomsten, imidlertid følge partiet, og kun kopier heraf skal opbevares på grænsekontrolstedet.