BEK 199/2014 Art. 5
Ved revisionen skal revisor efterprøve:
1) om projektregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, 2) om tilskudsbetingelserne er opfyldt, herunder bestemmelserne i bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint i transport m.v. og i tilsagnet og de vilkår, som er knyttet hertil, 3) om tilskuddet er anvendt til formålet, 4) om tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af projektregnskabet, 5) om de oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt Energistyrelsen om opfyldelsen af resultatkravene, er dokumenterede, 6) om der i projektregnskabet er medtaget udgifter, som er afholdt, før tilskudsmodtager skriftligt accepterede tilsagnet, og 7) om tilskudsmodtagers ledelse har udarbejdet de produktivitets- og effektivitetsanalyser/virksomhedsregnskab, som tilskudsyder har foreskrevet, samt at de data, der ligger til grund herfor, er pålidelige.
Stk. 2. Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser.