Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1394/2013 · Bekendtgørelse om dykkermateriel

BEK 1394/2013 Art. 6

Van krachtOfficiële tekst

Til en overfladeforsynet udrustning, der anvendes med atmosfærisk luft eller nitrox som åndemiddel, og som anvendes, markedsføres, udlånes eller udlejes til rekreativ dykning, skal følgende udstyr være CE-mærket efter regler fastsat af Arbejdstilsynet eller af en EU- eller EØS-medlemsstat i henhold til værnemiddeldirektivet: 1) Bæresele med fastgørelsesarrangement, 2) reduktions- og doseringsventiler, 3) hjelm eller helmaske, 4) slangeforbindelser med nødvendigt armatur, 5) nødåndemiddelkilde med tilhørende trykmåler, 6) slange for tilførsel fra åndemiddelkilde, som ikke frembæres af dykkeren, 7) redningsdragt velegnet til dykning, 8) dragt, og 9) instruktion om anvendelse og vedligeholdelse med dansk tekst.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, skal trykflasker anvendt som nødåndemiddelkilde dog kun opfylde de for trykflasker i almindelighed gældende regler.

Stk. 3. En overfladeforsynet udrustning, der anvendes, markedsføres, udlånes eller udlejes til dykkerarbejde, skal opfylde bestemmelsen i stk. 1, og der skal endvidere indgå et telefonanlæg.

Stk. 4. I forbindelse med markedsføring, udlån eller udlejning til udenlandske dykkere af dykkermateriel kan den i stk. 1, nr. 9, nævnte instruks i stedet affattes på et for de pågældende forståeligt sprog.