BEK 1164/2013 · Bekendtgørelse for Grønland om fødevarekontaktmaterialer
BEK 1164/2013 Art. 1
Område
Bekendtgørelsen gælder for materialer og genstande (i det følgende benævnt fødevarekontaktmaterialer), herunder aktive og intelligente fødevarekontaktmaterialer, som i færdig tilstand: 1) er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, 2) allerede er i kontakt med fødevarer i overensstemmelse med deres formål, eller 3) med rimelighed kan antages at komme i kontakt med fødevarer eller at afgive deres bestanddele til fødevarer under normale eller forudsigelige anvendelsesforhold.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på fødevarer, der i forbindelse med behandling og salg er eller har været i kontakt med fødevarekontaktmaterialer.
Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder ikke for: 1) fødevarekontaktmaterialer, der overdrages som antikviteter, og 2) overtræks- og dæklagsmaterialer som f.eks. overtræksmaterialer til charcuterivarer, der udgør en del af fødevaren og vil kunne indtages sammen med denne.
Stk. 4. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for virksomheder, der alene producerer fødevarer bestemt til det grønlandske hjemmemarked eller virksomheder der producerer ikke-animalske fødevarer.