Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 82/2013 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Rådet for Dyreforsøg

BEK 82/2013 Art. 6

Inspektionsvirksomhed

Van krachtOfficiële tekst

Dyreforsøgstilsynet foretager regelmæssige inspektioner af alle dyreforsøgstilladelsesindehavere, opdrættere og leverandører.

Stk. 2. Hyppigheden af inspektioner efter stk. 1 afpasses efter 1) antallet og arten af dyr, der huses på opstaldningsstedet, 2) antallet og typen af tilladelse til dyreforsøg, 3) tidligere overtrædelser af de regler eller vilkår, der gælder for forsøgsvirksomhed og dyrenes behandling, eller tilsidesættelse af påbud, og 4) enhver oplysning, der kan tyde på manglende overholdelse af reglerne i lov om dyreforsøg, reglerne i lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. eller af regler udstedt i medfør af lov om dyreforsøg.

Stk. 3. Dyreforsøgstilsynet foretager i overensstemmelse med stk. 2 hvert år inspektion af mindst en tredjedel af dyreforsøgstilladelsesindehaverne. Hos dyreforsøgstilladelsesindehavere, opdrættere og leverandører af ikke-menneskelige primater skal der dog foretages inspektion mindst én gang om året.