Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 698/2012 · Bekendtgørelse om brug af civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe

BEK 698/2012 Art. 6

Van krachtOfficiële tekst

Et rederi, der er meddelt en tilladelse efter § 1, stk. 1, har pligt til at føre en våbenbog, når der er skydevåben mv. om bord, der skal bruges af civile, bevæbnede vagter.

Stk. 2. Rederiet skal foretage sådanne optegnelser i våbenbogen, at der til enhver given tid på ethvert skib kan ske identifikation af følgende: 1) hvilken skibsfører og overstyrmand samt hvilke vagter har adgang til skydevåbnene mv. om bord på skibet, herunder personens fulde navn, nationalitet og et éntydigt identifikationsnummer i form af personnummer eller lignende, 2) hvilke skydevåben der findes om bord på skibet, herunder type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, 3) hvilken ammunition der findes om bord på skibet, herunder mængde og type, 4) hvilke våbendele der findes om bord på skibet, herunder evt. fabrikationsnummer eller serienummer, og 5) hvilken sejlads eller transit, herunder hvorfra og til, skibet er i færd med at gennemføre.

Stk. 3. Våbenbogen kan føres fysisk eller elektronisk.

Stk. 4. Våbenbogen opbevares af rederiet. Ved ophør af virksomheden, eller når tilladelse efter denne bekendtgørelses § 1, stk. 1, ophører uden fornyelse, skal våbenbøgerne overdrages til politiet i den kreds, hvor rederiet havde hjemsted.

Stk. 5. Våbenbogen skal efter anmodning omgående stilles til rådighed for Justitsministeriet eller politiet.

Stk. 6. Politiet har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol efter våbenlovens § 3, stk. 3, nr. 3.