BEK 655/2012 · Bekendtgørelse om energimærkning m.v. af nye person- og varebiler
BEK 655/2012 Art. 4
Reklamemateriale (brochurer, datablade, salgslister, annoncer i aviser, blade, fagpresse eller på internettet, internetbannere, plakater og lignende), som anvendes i markedsføring og salgsfremme af nye person- og varebiler over for offentligheden, skal indeholde informationer om energiklasse som anvist i bilag 3, brændstofforbrug og CO 2 -udledning for de modeller og varianter, reklamematerialet omhandler, jf. dog stk. 4. Disse informationer skal mindst opfylde de i stk. 2 og 3 nævnte krav.
Stk. 2. Informationerne skal være let læselige, let forståelige og fremtræde tydeligt og på en mindst lige så iøjnefaldende måde, som øvrige informationer i reklamematerialet
Stk. 3. Hvis reklamematerialet omhandler flere modeller og/eller varianter, skal energiklasse som anvist i bilag 3, brændstofforbrug og CO 2 -udledning anføres for den variant med henholdsvis det mindste og største forbrug.
Stk. 4. Hvis reklamematerialet kun omhandler et mærke og ikke en bestemt model, er det ikke påkrævet at anføre informationer om energiklasse, brændstofforbrug og CO 2 -udledning.