BEK 545/2012 · Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet
BEK 545/2012 Art. 3
Færdsel er forbudt følgende steder, jf. kortbilag 1: 1) Aflandshage, matr.nr. del af 135a St. Magleby By, St. Magleby, og på søterritoriet i en 50 meters zone ud fra samme matr.nr. 2) På den del af Vestamager, matr.nr. 1a Koklapperne, Tårnby, der er beliggende syd og vest for Reservatvej og dennes forlængelse til Granatvej, vest og syd for Sydmøllehøj, vest for Sydmøllevej, samt på den i dette område beliggende del af dæmningen med skråninger. 3) Kofoeds Enge, matr.nr. 100b St. Magleby By, St. Magleby og på søterritoriet i en 50 meters zone ud for samme matr.nr. i perioden 1. april til 15. juli. 4) På sandøer og sandrevler ud for de i nr. 1 og 3 nævnte arealer samt indenfor en afstand af 50 meter fra øer og revler er færdsel forbudt fra 1. april til 15. juli.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for nødvendig færdsel i forbindelse med driften af og opsynet med arealerne.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, gælder ikke for færdsel på den afmærkede sti langs de dyrkede arealer på Kofoeds enge fra 1. april til 15. juli, samt på Dæmningsvej langs forbudszonen på Vestamager.